Bible

Designed

For Churches, Made for Worship

Try RisenMedia.io Today!

Click Here

2 Corinthians 9

:
Danish - WIE
1 Angående tjenesten for de hellige er det mig vel egentlig overflødigt at skrive til jer?
2 Jeg kender jo jeres gode vilje, som jeg roser jer for overfor makedonerne, fordi Akaia har været rede siden i fjor, og jeres iver har ansporet mange.
3 Jeg sender alle disse brødre, for at ikke vore lovord om jer skulle vise sig at være tomme ord i denne henseende, for at I, som jeg sagde, være rede.
4 Ellers vil makedonerne, når de kommer sammen med mig, finde jer uforberedte, og ville vi blive beskæmmede - for slet ikke at tale om jer - for vor tillid til jer og de rosende ord!
5 Derfor fandt jeg det nødvendigt at bede brødrene om at rejse i forvejen til jer og forhånd ordne den rige gave, I havde lovet, at den kunne være rede som en velsignelse og ikke som en "gniergave".
6 Men dette [[siger jeg]]: den, som sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, som sår rigt med velsignelser, skal også høste med velsignelser.
7 Enhver [[må give]] sådan, som han har sat sig for i hjertet; ikke med ulyst eller af tvang, thi Gud elsker en glad giver!
8 Og Gud har magt til at give jer al nåde i rigeligt mål, for at I altid skal have tilstrækkeligt af alle ting, ja, endda have overflod til al god gerning,
9 som det er skrevet: "Han strøede ud, gav til fattige; Hans retfærdighed forbliver til evigheden!"
10 Og Han, Som skaffede såsæd til den, der sår, og brød til føde, vil også skaffe og mangfoldiggøre jeres såsæd og give væxt til jeres retfærdigheds frugter.
11 I alle ting vil I blive rige, I kan vise oprigtig gavmildhed, som ved jer bevirker tak til Gud,
12 fordi denne liturgi ikke blot råder bod de helliges mangler, nej, den bærer også rig frugt ved de manges takoffer til Gud.
13 De priser nemlig Gud for denne tjeneste, som viser jeres tjenestes ægthed, for jeres lydighed i bekendelsen til Kristi Evangelium, og for gavmildheden i fællesskabet med dem og med alle andre,
14 idet de beder for jer og længes efter jer grund af den overvældende Guds nåde, der er over jer.
15 Ja, Gud være tak for Sin usigelige gave!